Alt du har brug for at vide

KVINDER+50 ÅR FILLER

Alderen er din styrke. Jeg fremhæver den smukkeste version af dig

Velkommen til et helt særligt univers

Filler for kvinder over 50 år

 

Synes du også, det kan være svært at finde ærlige og sammenlignelige før- og efterbilleder af kvinder over 50 år? Filler har ofte fået et ry for at være en behandling mest til de unge, men i virkeligheden er det ofte i den modne alder, at det kan gøre den største forskel. Her på siden vil jeg prøve at tage dig igennem mulighederne på en enkel og overskuelig måde. Mange oplever, at det kan være forvirrende at skelne mellem, hvad filler og hvad botox egentlig kan – og nogle giver helt op, inden de overhovedet kommer til en konsultation. Mit mål er at give dig et klart overblik, så du føler dig tryg og informeret.

Ansigtet ældes, desværre

 

Når vi bliver ældre, mister huden gradvist sin naturlige spændstighed og fylde. Fedtpuderne under huden bliver mindre, knoglestrukturen ændrer sig, og huden bliver tyndere. Det kan give indtryk af tomhed i kinderne, mere markerede furer omkring mund og næse, og et ansigt der ser mere træt ud, end vi egentlig føler os. Filler kan her bruges som et skånsomt redskab til at genskabe noget af den tabte volumen og støtte ansigtets struktur. Behandlingen handler ikke om at ændre dit udseende, men om at fremhæve og genopbygge de naturlige konturer, så du bevarer et harmonisk og friskt udtryk – i takt med din alder.

Hvordan virker filler?

 

Filler består af en blød, geléagtig substans (ofte baseret på sukkerstof, som kroppen i forvejen naturligt producerer). Når vi bliver ældre, mister huden og underliggende væv gradvist fylde – især i kinder, læber og omkring munden. Knoglestrukturen ændrer sig også, og huden bliver tyndere, hvilket kan få ansigtet til at se mere “fladt” eller træt ud, selvom man slet ikke føler sig sådan. Her kan filler hjælpe ved at lægges ind som støtte, så ansigtets naturlige former fremhæves igen. Man kan for eksempel blødgøre dybere linjer, genskabe kindernes rundhed eller definere kæbelinjen. Resultatet er ikke et “nyt ansigt”, men en diskret genskabelse af det, der langsomt er blevet mindre markant med alderen.

Så kort sagt bruges filler til at fylde ud eller gøre dele af ansigtet større større. Det kan for eksempel være:

  • Større læberne

  • Større kindben

  • Fylde linjerne ud fra næse til mund

  • Fylde linjerne ud fra mund til kæbe

  • Fylde i kinderne

Hvordan virker Botox?

 

Botox fungerer på en helt anden måde. Her er det ikke fylde der tilføres, men musklerne, som midlertidigt afslappes. Det betyder at de linjer og rynker, der dannes af bevægelse, bliver mindre fremtrædende. Behandlingen handler ikke om at fjerne mimik, men om at give ansigtet et mere afslappet udtryk, så huden ikke konstant foldes de samme steder og danner blivende rynker i huden. 

Så kort sagt bruges bruges botox til at forhindre bevægelse i dele af ansigtet for at passe på huden, så man ikke får blivende rynker. Det kan for eksempel være botox:

  • Mellem øjenbrynene (bekymringsrynken / 11-tallet)

  • I panden

  • Rundt om øjne (smile rynker)

  • I mundvigerne (for ikke at se sur ud)

  • På halsen (for at undgår kalkunhals og løs hud)
  • Og mange andre steder i ansigtet

“Jeg udfører kun behandlinger, som jeg fuldt ud kan stå inde for – det sikrer dig som kunde mod unødige udgifter til resultater, der ikke lever op til dine forventninger.”

Tid til dig

ONLINE BOOKING

Før – og efter billeder

Filler under øjne

Kunden på billedet har fået 0,5 ml filler under hvert øje. 

Rande under øjnene er noget, der kan ramme alle aldersgrupper. Hos nogle viser de sig tidligt, mens de hos andre kommer gradvist med alderen. Fælles for dem er, at de får dig til at se træt og uoplagt ud. Med tiden mister fedtdepoterne i ansigtet volumen og synker nedad mod kinderne. Dette resulterer i en mere markant knoglerand under øjnene, som både skaber en indsunken effekt og kaster en mørk skygge. Behandling med filler under øjnene, også kaldet “tear trough filler,” kan effektivt løfte huden op til det ønskede niveau og reducere hulheden og mørke rande. Når huden løftes, fremstår den samtidig lysere og mere frisk.

Før – og efter billeder

Filler i marionetlinjerne + linjer omkring munden

Kunden på billedet har fået filler i marionetlinkerne & rygerynkerne på overlæben. Behandlingen er lavet over 2 omgange. 

Mange oplever med alderen, at mundvigene begynder at pege let nedad, og at der dannes linjer fra mundvigen og ned mod hagen. Det kan give ansigtet et udtryk af at være trist, træt eller utilfreds – også selvom man slet ikke føler sig sådan. Netop derfor kaldes de for marionetlinjer, da de kan minde om en marionetdukkes bevægelige mund. Årsagen er, at musklen fra mundvigen ned mod kæben med tiden bliver kortere og dermed trækker mundvigene nedad. Samtidig svinder fedtet i området, huden mister spændstighed, og resultatet bliver en indtrækning med en tydelig skygge. Over tid kan disse linjer blive mere markante.

Med filler kan man løfte og støtte vævet, så mundvigene igen får et lettere og blødere udtryk. Ofte kombineres behandlingen med en lille dosis botox, som afslapper den muskel, der ellers trækker mundvigene ned.

Før – og efter billeder

Filler i læberne + rygerynkern

Kunden på billederne har fået filler i læber + rygerynker, samt botox mod rygerynkerne.

Når kvinder kommer op i 50’erne og derover, oplever mange, at læberne mister deres naturlige fylde og glød. Læbe filler i denne aldersgruppe handler ikke om at skabe store eller kunstige læber – tværtimod. Behandlingen har til formål at genskabe den volumen, der naturligt har været tidligere, så læberne ser friske, hydrerede og mere ungdommelige ud. På den måde reduceres det “tørre” eller “indsunkne” udtryk, som ofte følger med alderen.

Et andet typisk område er de fine, lodrette linjer over overlæben – de såkaldte rygerynker. De opstår ikke kun hos rygere, men som et resultat af hudens aldring og gentagne bevægelser, når man fx drikker med sugerør eller spænder munden sammen. Her kan små mængder filler placeres præcist i de dybeste linjer, så huden glattes ud. Ofte kombineres behandlingen med en lille dosis botox i overlæben. Botoxen afslapper de muskler, der ellers klemmer munden sammen og skaber nye rynker, og giver dermed filleren ro til at virke optimalt. Kombinationen giver et naturligt, blødt resultat, hvor læberne bevarer deres naturlige form – men ser friskere, mere glatte og harmoniske ud.

Før – og efter billeder

Fullface filler 

Kunden på billederne har fået filler midtkind, kindben, under kindben, læber, marionetlinjer, kæbelinje, mundviger & hage. Det er lavet og flere gange. Desuden har hun fået lavet botox i pande, smilerynker og bekymringsrynken, mundviger og hals. 

Med et flydende ansigtsløft / fullface behandling kan der anvendes mellem 5-10 ml, hvilket vurderes ved en forundersøgelse. Desuden afhænger det også af om du som kunde blot ønsker en let opfriskning/vedligeholdelse eller om du ønsker/ har behov for en større genopbygning.

Jo tidligere du går i gang med at vedligeholde dit ansigtet, jo bedre resultat opnår du. Formålet med denne behandling er ALDRIG at komme til at se unaturlig ud!

Før – og efter billeder

Fure på kinderne

Kunden på billederne har fået filler læber, rygerynker, marionetlinjer, forreste del af kæbelinjen (prejowl) samt i de dybe linjer på kinderne. 

Ved denne behandling har fokus været på at skabe et harmonisk og naturligt udtryk, hvor de forskellige områder i ansigtet komplementerer hinanden. Læberne er blevet nænsomt behandlet, så de igen fremstår friske og hydrerede, men stadig helt naturlige i størrelsen. De små lodrette linjer over overlæben, de klassiske rygerynker, er blødgjort med små mængder filler, så huden ser glattere og mere ensartet ud.

For at give ansigtet et løft og et gladere udtryk er der arbejdet med marionetlinjerne, som kan give et indtryk af nedadvendte mundvige. Samtidig er filleren lagt i den forreste del af kæbelinjen (prejowl-området) for at udjævne konturen og skabe en mere markeret kæbelinje. Endelig er de dybere linjer på kinderne fyldt ud, så huden her fremstår mere jævn og ungdommelig.

Alt i alt giver kombinationen et friskere, blødere og mere balanceret udtryk, uden at det ændrer på hendes naturlige ansigtstræk.

Før – og efter billeder

Læber + rygerynker

Kunden på billederne har fået filler i læber + rygerynker, samt botox mod rygerynkerne.

67-årig kvinde, som ønskede at reducere de fine linjer (“rygerynker”) omkring overlæben og tilføre lidt mere fylde til læberne.

Efterbilledet er taget umiddelbart efter behandlingen, hvor hun har fået filler i både overlæbens linjer og i læberne. Hun har også fået botox i overlæben for at hjælpe med at begrænse yderligere belastning i området. En opfølgende fillerbehandling forventes inden for de kommende måneder.

AT BLIVE BEHANDLET, IKKE OVERBEHANDLET

ANONYMITET

KVALITETS PRODUKTER

EN KLNIK, MED SIKKERHEDEN I ORDEN

LÆGEFAGLIGT PERSONALE

Ærlige ord fra mine kunder

Hvodan ser filler ud?

Bliv inspireret. Se vores galleri med før- og efterbilleder

 

Er du nysgerrig på, hvad behandlinger kan gøre for netop dig? Tag et kig i vores galleri og se de flotte resultater, vores kunder har opnået. Her finder du før- og efterbilleder, der giver dig et realistisk indblik i mulighederne med filler – uanset om du drømmer om mere volumen, blødere konturer eller et friskere udtryk.

Lad dig inspirere og find ud af, hvad du kan opnå!

 

Områder som behandles med filler

Full Face filler

Fullface filler handler om helhed – små justeringer, der tilsammen skaber et harmonisk og friskere udtryk.

Læbe filler

Læbefiller handler ikke om størrelse, men om form, balance og et naturligt udtryk

Øjenrande filler

Filler under øjnene kan mindske mørke rande og træt udtryk  og give dig et friskere blik

Hage filler

En velafbalanceret hage skaber symmetri i ansigtet – og giver et mere harmonisk profil

Kæbelinje filler

Filler langs kæbelinjen kan definere og løfte underansigtet.

Nasolabial filler

Filler i nasolabialfurer bløder dybe linjer op og giver et mere ungdomligt udtryk

Sur mund filler

Filler i marionetlinjer løfter mundvigen og mindsker det tunge udtryk, så ansigtet ser gladere ud

Kindben filler

Filler i kindbenene fremhæver ansigtets struktur og skaber naturlig definition og elegance

Kind filler

Filler i midtkinden genopretter volumen og giver et mere friskt og løftet udtryk

Læge med kærlighed og passion for æstetisk medicin

Hvem er jeg?

Mit navn er Joeanna Maditten, og jeg er stolt ejer af Klinik Maditten. Jeg er uddannet læge fra Aalborg Universitet og har opbygget en solid erfaring gennem mit arbejde på kræftafdelingen, infektionsmedicinsk afdeling, almen praksis samt øre-, næse- og halskirurgisk afdeling. Samtidig har jeg altid haft en stærk passion for kosmetiske behandlinger, hvilket har været en drivkraft i min karriere.

I sommeren 2021 afsluttede jeg min kosmetiske uddannelse og har siden samarbejdet med flere klinikker, inden jeg besluttede at åbne min egen klinik. Hos Klinik Maditten er mit fokus at tilbyde behandlinger af højeste kvalitet, baseret på både æstetisk forståelse og medicinsk ekspertise.

Jeg har specialiseret mig inden for tear trough, næsekorrektioner og full-face rejuvenation, og jeg har også haft fornøjelsen af at undervise i disse teknikker både i Danmark og Sverige. Det er vigtigt for mig altid at holde mig ajour med den nyeste viden og udvikling inden for branchen, så jeg kan levere de bedste og mest sikre resultater til mine kunder.

Som behandler er jeg ekstremt perfektionistisk, og jeg stræber altid efter, at kun det bedste er godt nok. Jeg prioriterer at lytte grundigt til mine kunders ønsker og behov, så vi sammen kan finde frem til den mest optimale løsning. Jeg udfører kun behandlinger, som jeg fuldt ud kan stå inde for – det sikrer dig som kunde mod unødige udgifter til resultater, der ikke lever op til dine forventninger.

Svar på spørgsmål

Hvad er filler, og hvad bruges det til?

Filler, også kaldet vævsfylder, er en gel – typisk baseret på hyaluronsyre – der injiceres for at tilføre volumen, udglatte rynker, fremhæve konturer (fx kindben og kæbelinje) og forbedre hudens fugt og struktur

Er filler permanent?

Nej – hyaluronsyrefillere er ikke permanente. Effekten varer typisk +12 måneder, afhængig af område, produkt og individuel variation. Læber holder ofte kortere tid (6 måneder).

Er du utilfreds eller blot ønsker at fjerne din filler er det muligt at opløse filler. For at opløse filler injicere man Hyalase. Hyalase bryder forbindelsen mellem molekylerne og filleren forsvinder indenfor 24 timer.

Gør det ondt at få lavet filler?

De fleste oplever kun mildt ubehag. Mange fillere er tilsat lokalbedøvelse, og man kan få creme før behandling – særligt ved læber

Hvor lang tid tager en filler-behandling?

En standardbehandling tager typisk 15–45 minutter, afhængig af område og forberedelse

Skal man have en forundersøgelse?

Ja det skal du. I følge retningslinjerne fra Styrrelsen for Patientsikkerhed, skal du have en forundersøgelse mindst 2 dage før din behandling. Dette er både gældende for filler og botox.

Reglerne for betækningstid er kun gældende før din første behandling i klinikken – også selvom du tidligere har værert til forundersøgelse ved en anden klinik.

Filler forundersøgelse sker ved fysisk fremmøde.
Botox forundersøgelse kan ske fysisk men også online via facetime.

Er der bivirkninger til filler?

Risikoen for bivirkninger er meget lille, når du bliver behandlet af en erfaren og dygtig behandler. 

Efter de fleste behandlinger vil der være lokal rødme, ømhed og hævelse som aftager inden for nogle dage. Blå mærker  efter behandling ses forholdsvis hyppigt og aftager efter ca 1 uge.

Ved læbeforstørrelse hæver læberne kraftigt op, bliver typisk blå, fremstår asymetriske og strutter meget ud. Det endelig resultat kan først vurderes efter 3 uger.

Andre typer bivirkninger er meget sjældne, men kan dog forekomme såsom lokale reaktioner med ”granulom”-dannelse (”knuder”) eller overfølsomhed.  Da der ved behandling prikkes hul på huden, er der også mulighed for en infektion. Yderst sjældent er det sket, at gelen injiceres i et blodkar. Huden bliver bleg men ofte med et ”spættet” hvidt/rødt udseende og med smerte/svien.

Kan man fjerne filler?

Ja – hyaluronsyrefillere kan hurtigt opløses med enzymet hyaluronidase (Hyalase), hvis du ønsker at ændre eller fjerne resultatet

Hvad er forskellen på filler og botox?

Filler tilføjer volumen og struktur til hud og ansigt.
Botox afslapper muskler for at glatte rynker, der opstår ved mimik

Kan man skjule at man er blevet behandlet?

Generelt er svaret ja. De første par dage efter behandlingen kan det være svært at skjule at man har fået lavet en fillerbehandling grundet hævelse og blå mærker. Når dette er forsvundet, vil de færreste omkring en bemærke præcis hvad man har fået lavet. Typisk bemærker folk at der er sket en positiv ændring, men de kan ikke spotte hvad. Det er præcis den effekt langt de fleste ønsker.

HVORDAN SER PROSESSEN UD

Forundersøgelse
Før behandlingen
Selve behandlingen
Efter behandlingen
Kontrol

Første besøg i klinikken er en lovpligtig forundersøgelse., hvor vi laver en forventningsafstemning, taler om behandlingsmulighederne og produkterne. 

Eventuel medicin samt sygdomme vil blive gennemgået med høj faglighed,  for at vurdere om den ønskede behandling er egnet til dig. Ligeledes vil jeg  kunne fortælle dig, hvilke resultater og priser du kan forvente af den aftalte behandling. 

Du er velkommen til at medbringe et familiemedlem eller en anden bisidder til forundersøgelsen. Det skal bemærkes, at fra konsultations tidspunktet skal du have mindst 2 døgns betænkningstid før behandlingsopstart. Til konsultationen og efter behandlingen vil der blive taget billeder, som ved samtykke eventuelt kan bruges til reklame mm. 

I ugerne op til behandlingen fraråder jeg, at du indtager collagen pulver, da dette øger risikoen for blå mærker.

På behandlingsdagen bør du undgå makeup, kaffe, energidrik, blodfortyndende og smertestillende (ipren og  ibuprofen).

De fleste føler, at injektionerne er relative smertefrie. Der mærkes et lille stik og det strammer lidt, når gelen bliver lagt. Hvis du ønsker det, kan der før behandlingen smøres en lokal bedøvelsescreme på  det område, som skal behandles, ellers kan der lægges lokalbedøvelse.

Området der skal behandles desinficeres, og filleren bliver injiceret i meget små mængder med en meget fin nål. Injektion med ikke- permanent filler  er relativt enkelt og hurtigt  for den professionelle behandler. Det tager sjældent mere end  30 minutter, men kan variere afhængigt af korrektionstype/behandlingsområdet. Resultatet kan ses med det samme. 

Lige efter behandlingen kan du få let rødme, hævelse, ømhed eller kløe på det behandlede sted. Dette er en normal reaktion. Ubehaget er midlertidigt og forsvinder normalt efter et par dage (højst). Efter en læbe behandling kan læberne hæve og se ujævne ud. Dette kan vare ved i nogle dage (op til en uge). Sport eller andre hårdere udskejende og  fysisk aktivitet frarådes på behandlingsdagen (efter behandling). De første to døgn efter behandlingen skal du ikke massere eller gnide på det behandlede område (med mindre at anden instruks gives af mig). Du bør ikke udsætte det behandlede område for ekstrem varme (eks.solarium eller solbad) eller ekstrem kulde i de første dage efter behandlingen. Når filleren er integreret i vævet, tilpasser det sig ganske hurtigt konsistensen i det naturlige væv. 

Op til nogle uger efter behandling er du velkommen til at møde i klinikken til en opfølgende kontrol. Her kan du få svar på eventuelle spørgsmål og vi kan gennemgå resultatet. Når gelen har lagt sig til, kan der i nogle tilfælde være behov for at efterfylde/efterbehandle enkelte steder for, at opnå den mest optimale korrektion – en såkaldt touch-up behandling. 

HVORDAN SER PROSESSEN UD

Forundersøgelse

Første besøg i klinikken er en lovpligtig forundersøgelse, hvor vi laver en forvent- ningsafstemning, taler om behandlings-mulighederne og produkterne.

Eventuel medicin samt sygdomme vil blive gennemgået med høj faglighed,  for at vurdere om den ønskede behandling er egnet til dig. Ligeledes vil jeg  kunne fortælle dig, hvilke resultater og priser du kan forvente af den aftalte behandling.

Du er velkommen til at medbringe et familiemedlem eller en anden bisidder til forundersøgelsen. Det skal bemærkes, at fra konsultations tidspunktet skal du have mindst 2 døgns betænkningstid før behandlingsopstart. Til konsultationen og efter behandlingen vil der blive taget billeder, som ved samtykke eventuelt kan bruges til reklame mm.

Før behandlingen

I ugerne op til behandlingen fraråder jeg, at du indtager collagen pulver, da dette øger risikoen for blå mærker.

På behandlingsdagen bør du undgå makeup, kaffe, energidrik, blodfortyndende og smertestillende (ipren og  ibuprofen).

De fleste føler, at injektionerne er relative smertefrie. Der mærkes et lille stik og det strammer lidt, når gelen bliver lagt. Hvis du ønsker det, kan der før behandlingen smøres en lokal bedøvelsescreme på  det område, som skal behandles, ellers kan der lægges lokalbedøvelse.

Selve behandlingen

Området der skal behandles desinficeres, og filleren bliver injiceret i meget små mængder med en meget fin nål. Injektion med ikke- permanent filler  er relativt enkelt og hurtigt  for den professionelle behandler. Det tager sjældent mere end  30 minutter, men kan variere afhængigt af korrektionstype/ behandlingsområdet. Resultatet kan ses med det samme.

Efter behandlingen

Lige efter behandlingen kan du få let rødme, hævelse, ømhed eller kløe på det behandlede sted. Dette er en normal reaktion. Ubehaget er midlertidigt og forsvinder normalt efter et par dage (højst). Efter en læbe behandling kan læberne hæve og se ujævne ud. Dette kan vare ved i nogle dage (op til en uge). Sport eller andre hårdere udskejende og  fysisk aktivitet frarådes på behandlingsdagen (efter behandling). De første to døgn efter behandlingen skal du ikke massere eller gnide på det behandlede område (med mindre at anden instruks gives af mig). Du bør ikke udsætte det behandlede område for ekstrem varme (eks.solarium eller solbad) eller ekstrem kulde i de første dage efter behandlingen. Når filleren er integreret i vævet, tilpasser det sig ganske hurtigt konsistensen i det naturlige væv.

Kontrol

Op til nogle uger efter behandling er du velkommen til at møde i klinikken til en opfølgende kontrol. Her kan du få svar på eventuelle spørgsmål og vi kan gennemgå resultatet. Når gelen har lagt sig til, kan der i nogle tilfælde være behov for at efterfylde/efterbehandle enkelte steder for, at opnå den mest optimale korrektion – en såkaldt touch-up behandling.

“Jeg udfører kun behandlinger, som jeg fuldt ud kan stå inde for – det sikrer dig som kunde mod unødige udgifter til resultater, der ikke lever op til dine forventninger.”

Tid til dig

ONLINE BOOKING